Ordliste

Afkomsforsøg: Afprøvning af enkelttræafkom; det vil sige af frø og planter, som stammer fra samme træ (samme mor).

Afmodning: Når væksten om efteråret er afsluttet, forvedder skud, og der dannes knopper og bark, hvorved skuddet bliver i stand til at overvintre uden at skades af frost.

Efterårsfrostresistens: Evne til at tåle frost tidligt om efteråret. Afhænger af tidlig afmodning af skud og knopper.

Forårsfrost: Kaldes også »forårsnattefrost« eller »senfrost«. Frost i maj-juni efter knopbrydning, hvorved de nye skud skades.

Forårsfrostresistens: Evne til at tåle sen forårsfrost. Afhænger først og fremmest af sent udspring.

Fremavl: Produktion af frø eller andet genetisk materiale til fremstilling af planter til brug i skovene eller det åbne land.

Frosttørke: På en vinterdag, hvor solen varmer, vil nåletræer begynde at fordampe vand. Er jorden samtidig frossen kan rødderne ikke kompensere for vandtabet, og træerne kan få tørkeskader.

Frøavlsbevoksning: Udvalgt bevoksning eller anlagt plantning, der forventes at producere frø af særligt lovende materiale, f.eks. eftertragtede frøkilder.

Frøplantage: Anlægges for at producere forædlet frø og indeholder materiale af udvalgte træer, der på deres voksested klart udmærker sig i forhold til gennemsnittet.

Gen: Den grundlæggende enhed i arven. Fysisk bærer af arvelige egenskaber, som overføres fra forældre til afkom under den reproduktive proces.

Generativ formering: Hos planter foregår den generative formering (kønnet formering) som regel ved sporer eller frø og er karakteriseret ved kønsprocesser, der bl.a. omfatter befrugtning. Kønnet formering resulterer i individer, der er genetisk forskellige (se også »vegetativ formering«).

Herkomst: Det geografiske sted, hvor frøet er høstet = proveniens.

Hjælpetræ: Træart, som beskytter en hovedtræart mod f.eks. frost eller ukrudt. Indbringes hjælpetræet forud for plantning af hovedtræarten, kaldes den for forkultur; indbringes hjælpetræet samtidig med, kaldes den ammetræ.

Indavlsdepression: Nedsat livskraft i forbindelse med indavl; som regel på grund af ophobning af skadelige recessive (ikke-dominante) gener.

Klon: Et antal podninger eller stiklinger fra samme træ.

Kvalitet: De væsentligste kriterier for vedkvalitet varierer fra træart til træart. Det kan være rethed, regelmæssighed, finkvistethed, rumtæthed, tvegehyppighed m.m.

Kåret bevoksning: Bevoksning, der er godkendt til frøavl alene ud fra kendskab til dens historie og udseende. Der har således ikke nødvendigvis fundet

nogen afprøvning sted.

Oprindelse: Hermed forstås det sted, hvorfra materialet oprindeligt stammer.

Overlevelse: Her tænkes på overlevelse i de første år af kulturens liv. Overlevelse afhænger af tørkeresistens, frostresistens, vækstkraft m.m.

Plustræer: Træer, der på voksestedet klart udmærker sig i forhold til gennemsnittet.

Proveniens: Det geografiske sted, hvor frøet er høstet = herkomst.

Rumtæthed: Veddets relative tørstofindhold (i procent).

»Røde rødgraner«: Et sygdomskompleks, der viser sig ved en gradvis hendøen af midaldrende og ældre bevoksninger, startende i udsatte rande. Årsagssammenhængene er ikke helt klarlagte; men drejer sig blandt andet om manglende klimatisk tilpasning og er dermed stærkt proveniensafhængig.

Sundhed: Her tænkes først og fremmest på sundhedsudviklingen på lang sigt i en bevoksnings liv. Svigtende sundhed kan især skyldes manglende klimatisk tilpasning samt biologiske skadevoldere.

Tvegehyppighed: Andelen af træer med tvedelt stamme.

Vegetativ formering: Ved vegetativ formering (ukønnet formering) dannes formeringsorganerne ved almindelige vegetative celledelinger. Der indgår ikke kønsprocesser, og de nye individer bliver i genetisk henseende fuldkommen identiske med moderindividet (se også generativ formering).