Valg af frø og plantemateriale
|
|
Contortafyr (Pinus contorta ssp. Latifolia) Anvendelse Krav til voksested/begrænsende faktorer Valg af frøkilde |
![]() |
Contortafyr opdeles i flere underarter. Pinus contorta ssp. contorta er
generelt mest vækstkraftig og den hidtil mest anvendte i Danmark. Omvendt
har ssp. latifolia en langt bedre stammeform og grenudvikling og reagerer
bedre formmæssigt på fyrreviklerangreb end ssp. contorta.
Der er nu konstateret omfattende klimatiske skader, dårlig stabilitet
og angreb af fyrrevikler i bevoksninger af ssp. contorta, og man bør i
dag alene holde sig til herkomster af ssp. latifolia. Mere specifikt
anbefales provenienser fra det centrale British Columbia og Alberta mellem
54 og 56° N eller afkom af danske bevoksninger
herfra.
Der findes 2 kårede bevoksninger.
Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 15-20-års-alderen, og gode frøår haves
ca. hvert 2.-3. år. Frøet kan opbevares i ca. 10 år. Behovet dækkes
alt overvejende med dansk frø.