Valg af frø og plantemateriale
Skov-info hæfte nr. 14

Grandis (Abies grandis)

Anvendelse
Emballage, spånplader, cellulose og evt. konstruktionstræ.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Ikke specifikke krav til jordbund. Kan vokse på såvel fladgrundede lerjorder som på tør bund og hede.
Kulturetablering kræver stor omhyggelighed under transport- og plantningsprocessen.
l kulturstadiet følsom over for tørke og frost.
Efterstræbt af hjortevildt.
Meget udsat for stormfald. I klitskovbruget deformeres stammen stærkt af vinden.

Valg af frøkilde
Grandis er hjemmehørende i det nordvestlige Amerika og kom til Danmark i midten af forrige århundrede.
Der er betydelige proveniensforskelle med hensyn til vækstkraft samt tørke- og frostresistens. Amerikanske kystnære provenienser fra lave højder er mere vækstkraftige, men mindre tørke- og frosttålsomme end indlandsprovenienser.
Danske frøkilder er endnu ikke afkomsbedømt, men oftest af usikker herkomst og kan være uegnede.
Indtil videre anbefales materiale som stammer fra Vancouver Island i British Columbia og fra den Olympiske Halvø og vestsiden af Cascadebjergene i det nordlige Washington.
Specielt proveniensen Elwha fra den Olympiske halvø (Washington) har vist god vækst på hedelokaliteter. Proveniensen Elbe fra V. Cascade Mts. (Washington) anbefales på frostudsatte lokaliteter.
Der findes i alt 3 kårede bevoksninger.

grandis.jpg (32444 byte)

Frøforsyning
Grandis bærer stort set ikke frø i Danmark, og frøbehovet dækkes alt overvejende ved import.
Frøet kan opbevares i mindst 3 år.