|
||
Valg af frø og plantemateriale
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nordmannsgran (Abies nordmanniana) Anvendelse |
 |
Følsom over for vinterfrost og noget følsom over for forårsfrost
(senfrost).
Angribes af lus.
Hegning nødvendig mod hjortevildt.
Valg af frøkilde
Nordmannsgran er naturligt hjemmehørende i bjergene omkring
Sortehavets østlige del. Den indførtes til Danmark i 1848.
De vigtigste juletræsegenskaber er:
Afhængig af dyrkningslokalitet er desuden følgende fysiologiske karakterer afgørende for valg af proveniens:
Generelt foretrækkes dansk materiale, som stammer fra de centrale dele af Georgien, dog forudsat at der ikke undervejs er sket en negativ selektion i frøkilderne. l danske frøkilder kan der dog være problemer med fremmedbestøvning fra almindelig ædelgran, hvilket resulterer i mindre egnede nordmannsgran-ædelgran-hybrider (især ikke-kårede bevoksninger). Der findes i alt 2 frøplantager og 7 kårede bevoksninger.
En nærstående art Abies bornmülleriana giver gode juletræsudbytter.
Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 30-40-års-alderen, og gode frøår optræder ca. hvert 2.-3. år. Frøet kan opbevares i mindst 3 år.
Frøforsyningen sker i dag langt overvejende ved import fra Tyrkiet, Georgien og Rusland; men danskavlet frø vinder stigende indpas.
|
Nordmanns- |
Proveniens |
|
Frostresistens |
Egenskaber |
|
|
Oprindelse |
Bemærkninger om anvendelse mm. |
Frøforsyning 1996-2000 |
|
|
|
Kårings- |
Lokalitet |
Forår |
Vinter |
Højde- |
Luse- |
Juletræer, |
|
|
|
|
Frøplantager |
|
Randbøl, FP.224 |
(-) |
(++) |
(++) |
(-) |
(+) |
Udvalgt i F.337a, Boller. Formentlig NØ-Kaukasus |
Bedst på lettere jorder. Ikke på arealer med risiko for forårsfrost. |
Lille |
|
|
|
Vallø, FP.620 |
(-) |
(+) |
(++) |
(-) |
+ |
Udvalgt i danske bevoksninger af NØ-kaukasisk oprindelse |
Primært bedst på lettere jorder. Ikke på arealer med risiko for forårsfrost. |
Middel |
|
Frøavls- |
F.690 |
Åbenrå, Saltbjerg, div. afd. |
(++) |
(--) |
(-) |
(+) |
(++(+)) |
Kaukasus. Anlagt med særlig henblik på frøavl |
Ikke på lettere jorder og egne med risiko for hård vinterfrost |
Lille |
|
|
|
|
Stærkt selekteret for klip og juletræer |
|
|
|
|
|
||
|
|
F.665 |
Berritzgaard |
(++) |
(--) |
(--) |
(+) |
(++) |
Ambrolauri (1. generation) |
Ikke på lettere jorder og egne med risiko for hård vinterfrost |
Lille |
|
Kårede bevoksninger |
F.525 |
Nordjylland, Uggerby |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
F.526 |
Nordjylland, Tversted |
(+) |
(-) |
(-) |
(+) |
(++) |
Formentlig Borshomi (1. generation) |
Anvendelse svarende til Ambrolauri |
Middel |
|
|
F.527 |
Nordjylland, Tversted |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
F.668 |
Langesø |
(+) |
(-) |
|
(+) |
(++) |
Afkom af F.59, Langesø. Formentlig Borshomi |
Anvendelse svarende til Ambrolauri |
Middel |
|
Ikke kårede bevoksninger |
Nordjyll., Lilleheden, afd. 852c/e |
|
|
|
|
|
Afkom af F.525, Nordjylland |
|
Middel |
|
|
|
Langesø, |
|
(+) |
(-) |
|
(+) |
(++) |
Afkom af F.59, Langesø. Formentlig Borshomi |
Anvendelse svarende til Ambrolauri |
Middel |
|
|
Randbøl, div. afd. |
|
|
|
|
|
|
Afkom af F.20, Boller. Formentlig NØ-Kaukasus |
Lille |
|
|
|
Randbøl, div. afd. |
|
(-) |
(++) |
(+) |
(-) |
(-) |
Afkom af F.337a, Boller. Formentlig NØ-Kaukasus |
Bedst på lettere jorder. Ikke på arealer med risiko for forårsfrost. |
Lille |
|
Udenlandske frøkilder |
Georgien, trans- |
Ambrolauri |
++ |
-- |
-- |
+ |
++ |
|
Vokser noget langsomt, og træer kan blive for brede. Tåler ikke streng vinterfrost |
Rigelig |
|
|
|
Borshomi |
++ |
- |
- |
- |
++ |
|
Som Ambrolauri |
Rigelig |
|
|
Tyrkiet, |
Maydancik |
+ |
+ |
++ |
|
+ |
|
Velegnet på lettere jorder |
Rigelig |
|
|
|
Yayla (før Savsat) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Karanlik- |
++ |
|
+ |
|
+ |
|
Minder om Ambrolauri |
Lille |
|