Lærk (Larix)

Anvendelse
Konstruktionstræ, spånplader, cellulose og pæle.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Stor spændvidde med hensyn til jordbund og klima. Bedst er kuperet terræn med god luft- og vandbevægelse.
Størst aktualitet som hjælpe- eller indblandingstræart.
Tørkeskader almindelige i mandshøie kulturer især af de rene arter.
Stærk vindpåvirkning i ungdommen kan føre til sabelformede og bugtede træer.
Fejes kraftigt af hjortevildt.
Lærkekræft forekommer hyppigt på europæisk lærk, men er uden betydning på japansk og hybridlærk.

Valg af frøkilde
Europæisk lærk forekommer naturligt i Alperne, Karpaterne, Sudeterne og det sydvestlige Polen. Den indførtes til Danmark i midten af 1700-tallet. Japansk lærk indførtes i 1889.
Hybridlærk er mere tilpasningsdygtig end europæisk og japansk lærk; den vokser hurtigere i ungdomsfasen og bevarer sit forspring i vækst. Europæisk lærk dyrkes på grund af lærkekræft næsten ikke i dag. Ved indblanding i løvtræ kan det dog overvejes at benytte europæisk lærk, da den sandsynligvis er velegnet til selvforyngelse.
Også indenfor arterne er der store forskelle på vækstkraft, kvalitet, udspringstidspunkt og (for europæisk lærk) kræftresistens.
For europæisk lærk anbefales dansk materiale. Der findes 4 kårede bevoksninger med europæisk lærk.
For japansk lærk anbefales kun dansk materiale, især afkom af frøplantager. Der findes 2 frøplantager og 19 kårede bevoksninger.
Hybridlærk høstes kun i frøplantager. Der findes i dag 8 frøplantager.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder for europæisk lærk ved 10-15-års-alderen og for japansk lærk ved 15-års-alderen. Gode frøår haves ca. hvert 3. år. Frøet kan opbevares i mindst 10 år. Frøforsyningen sker for al lærk næsten udelukkende ved dansk materiale.

tegn 25