Valg af frø og plantemateriale
Skov-info hæfte nr. 14

Rødeg (Quercus rubra)

Anvendelse
Bundgarnspæle; i øvrigt stilkeg og vintereg klart underlegen til alle formål (skønt overlegen i vækstkraft). Grene med efterårsløv til dekorationsformål.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Trives bedst på dybgrundet randmoræne. Tåler ikke stagnerende vand.

Kulturstarten er let. Kan dog skades af frost.

Valg af frøkilde
Rødeg er naturligt hjemmehørende i det østlige Nordamerika. Den blev indført til Danmark i 1780'erne.
Der er fundet store raceforskelle med hensyn til vækstkraft, stammeform, udspring og afmodning; men vores viden er meget begrænset.
Her anbefales frø af kårede hollandske eller helst danske bevoksninger

Der findes i alt 6 danske kårede bevoksninger.

 

roedeg.jpg (48801 byte)

Frøforsyning
Oldensætningen begynder ved ca. 40-60-års-alderen, og jævne oldenår er hyppige. Oldenet kan opbevares i ca. 2-3 år. Der høstes i dag næsten intet dansk frø.