Hver træart er beskrevet i en kort indledende tekst. For de vigtigste træarter er der herudover vist et skema, hvor en gruppe af frøkilder med særligt gode egenskaber præsenteres og vurderes.

Træartsbeskrivelserne
Træartsbeskrivelserne skal hjælpe med to ting: Dels i valget af korrekt træart; dels med at fastslå hvilke egenskaber hos den enkelte træart, der bør lægges vægt på ved valget af plantemateriale.

Hvilke egenskaber er vi interesseret i?
For stort set alle træarter er man interesseret i faktorerne vækstkraft, vedkvalitet/ pyntegrønt (juletræer og klippegrønt) og dyrkningssikkerhed. Hidtil har man lagt mest vægt på vækstkraft; men vedkvalitet og dyrkningssikkerhed bør prioriteres mindst lige så højt. For træarter til juletræer og klippegrønt er disse egenskaber vigtigst.
Hvad der menes med vedkvalitet varierer i øvrigt fra træart til træart. Hos f.eks. rødgran er man meget interesseret i høj rumtæthed; mens man for bøg er interesseret i bl.a. stammeform og grenvinkel.
Frostresistens, specielt resistens overfor forårsfrost, er vigtig for mange træarters kultursikkerhed.

Valget afhænger af lokalitet
Valget af plantemateriale kompliceres af, at det bedste valg på én lokalitet kan være et dårligt valg på en anden. Det hænger sammen med, at de forskellige begrænsende faktorer (jordbund, forårsfrost, vinterfrost, vindslid, skadedyr) varierer fra lokalitet til lokalitet.
l nogle tilfælde er det muligt at give lokalitetsspecifikke anbefalinger; i andre må skovdyrkeren selv vurdere, om der på den givne lokalitet bør lægges speciel vægt på f.eks. frostresistens eller vækstkraft.

Skemaerne
Bedømmelsen af frøkilderne
Frøkilderne er søgt bedømt på de egenskaber, der for den enkelte træart er væsentlige, og som man kan sige noget om. Bedømmelsen er udtrykt i en karakterskala, der går fra tre minusser til tre plusser:

+++ særdeles god
++ god
+ over middel
- under middel
-- dårlig
--- særdeles dårlig

Karaktergivningen er baseret på forskellige typer information. En parentes betyder, at den pågældende karakter er usikkert ansat. Men i det hele taget gælder at bedømmelserne vil kunne ændre sig som følge af fremtidige forsøgsopgørelser.
Et blankt felt ud for en frøkilde betyder ikke, at frøkilden er middelmådig med hensyn til den pågældende egenskab. Det betyder blot, at man ikke har tilstrækkelig viden til at kunne vurdere den i forhold til andre frøkilder.

Gruppering af frøkilder
Hvis der ikke er grundlag for at skelne mellem en række frøkilder, kan de være samlet i en gruppe og behandlet under ét. Således er f.eks. nobilisbevoksninger, der alle er afkom af den kendte kåring F.240a, samlet i en gruppe.
Bevoksninger, som man ikke har specifik viden om, indgår ikke i tabellen.

Vurdering af frøforsyningen
Den potentielle frøforsyning i perioden fra 1995 til 2000 er søgt vurderet på grundlag af lagerbeholdninger og størrelsesordenen for den forventede frøsætning eller import.
Frøforsyningen karakteriseres som rigelig, middel, lille eller ingen frøforsyning.