Hvorfor dette hæfte?

Valget af korrekt plantemateriale er den vigtigste og mest vidtrækkende skovdyrkningsmæssige beslutning i en bevoksnings levetid.
Når der skal plantes, er det først og fremmest vigtigt, at træarten passer til plantningslokaliteten. Selv i et lille land som Danmark er vækstvilkårene (klima og jordbund) så vidt forskellige, at alle træarter ikke kan trives på alle lokaliteter.

Når træarten er valgt, er det vigtigt at vælge det bedste plantemateriale »indenfor« træarten. De fleste af vore skovtræarter har store naturlige udbredelsesområder, der omfatter vidt forskellige vækstbetingelser.
Efter naturlig udvælgelse igennem generationer er der udviklet racer, der er delvis tilpasset de enkelte områders vækstbetingelser. Derfor gælder det om at vælge det bedste af det, naturen kan tilbyde. Hertil kommer, at forstfolk har plejet skoven med selektive hugster, og forskere har udvalgt træer og forædlet. Der er således nok at vælge imellem.
Dette skov-info hæfte skal gøre det lettere at vælge frø- og plantemateriale rigtigt.

Vælg rigtigt
Arv og kår
Med frø- og plantematerialet vælger man det genetiske (arvelige) indhold i skoven, det vil sige træernes indbyggede muligheder for modstandskraft, vækst og kvalitet.
Disse muligheder udnyttes kun fuldt ud, såfremt materialet plantes på en lokalitet, hvortil det er genetisk tilpasset. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at bede om godt materiale. Køberen må også sikre sig, at det passer til plantested og -formål.

Valg og fortrydelsesret
Det bedst egnede plantemateriale er ikke altid det dyreste; men det kan ikke altid skaffes. Man bør derfor bestille i tide for at få det rigtige materiale. Man vælger for 50 til 100 år, og der er ingen mulighed for omvalg, men god tid til at fortryde.

Gevinst og tab
Den »genetiske gevinst« som kan opnås ved at vælge det bedst egnede materiale er betydelig.
Et ukritisk valg, specielt af importeret materiale, kan omvendt medføre et langt ringere resultat og i værste fald helt mislykkede plantninger. For dansk høstet frø vil sådanne alvorlige skader sjældent opstå, idet det danske kårings- og herkomstsystem giver en kvalitetssikring (se side 8).

Frøkilder

Frøkilders herkomst
Da nogle frøkilder er naturbevoksninger, tilpasset lokaliteten, og andre er plantninger af fremmed eller ukendt oprindelse, skelner man mellem:

Proveniens:
Det geografiske sted, hvor frøet er høstet = herkomst.

Oprindelse:
Det sted, hvorfra materialet oprindeligt stammer.

Godkendelse af frøkilder
En frøkilde godkendes ud fra en vurdering af dens dyrkningssikkerhed (modstandsdygtighed imod sygdom samt stabilitet), produktion og kvalitet.
En frøkilde, der godkendes alene ud fra kendskab til dens historie og udseende i forhold til andre bevoksninger på egnen, betegnes som kåret.
En frøkilde, der godkendes efter afprøvning af afkommets udvikling og tilstand i forsøg, betegnes som afprøvet. Ofte bliver frøkilder, der kun er kårede på baggrund af historie og udseende, dog siden afprøvede i forsøg.
Foruden at have gode genetiske egenskaber skal frøkilden være tilstrækkeligt isoleret fra andre bevoksninger af samme art, der kan fremmedbestøve frøkilden med pollen med ukendte egenskaber. For en række træarter, der kan krydse med andre arter, kræves der også en vis afstand mellem frøkilden og bevoksninger af den art, som frøkilden kan krydse med. For eksempel skal nordmannsgranfrøkiIder være isoleret fra ædelgran for at undgå bastardafkom.

Typer af frøkilder
Herkomstområder
Et herkomstområde er et område med forholdsvis ensartede vækstbetingelser og bevoksninger. Begrebet anvendes ikke i Danmark, men i mange af de lande, vi importerer frø fra.
l det nordvestlige USA anvendes begrebet i sin enkleste form, idet frø samlet indenfor visse dele af et herkomstområde må blandes og alene betegnes ved herkomstområde, højde over havet og lokalitet.
Indenfor EU anvendes herkomstområder også. Her må frø kun indsamles fra kårede bevoksninger; men frø må stadig gerne blandes indenfor hvert område.
Anvendelsen af herkomstområder kan således betyde, at et frøpartis oprindelse ikke er præcist lokaliseret. Ofte kan man derfor ikke gå ud fra, at en ny import vil have helt de samme egenskaber som en tidligere, vellykket import.

Kårede almindelige bevoksninger
Hovedparten af de danske frøkilder består af almindelige skovbevoksninger, der er kårede - til frøavl.
l de fleste tilfælde behandles disse bevoksninger efter almindelige forstlige retningslinier; dog må der ikke foretages hugstindgreb, der forringer en bevoksnings værdi som frøkilde.

Bevoksninger anlagt med særligt henblik på frøavl
Nogle frøavlsbevoksninger er fra starten anlagt med henblik på at producere frø. De er baseret på særlig eftertragtede frøkilder og gennem hugst tilgodeses de bedste individer. Samtidig sikres god og rigelig frøsætning.

Frøplantager
En frøplantage anlægges for at producere forædlet frø og indeholder særligt udvalgte modertræer.
Den almindeligste type er en klon-frøplantage, som indeholder podninger eller stiklinger af udvalgte plustræer. Ofte plustræerne i såkaldte afkomsforsøg. Ud fra resultaterne i tests kan man tynde frøplantagen, så kun de allerbedste modertræer er repræsenteret i plantagen. Resultatet bliver frø af meget høj genetisk kvalitet.

Stiklinger

Nogle af vore træarter (rødgran, sitkagran, lærk og poppel) kan formeres ved stiklinger.
Stiklingeformeringen åbner mulighed for at masseformere små partier af værdifuldt materiale. Stiklingeformering bruges især på følgende to måder:

Klon-formering,
Det vil sige særligt gode enkelttræer (kloner) opformeres i stort omfang. Inden de færdige stiklinge-planter udplantes i skoven, foretages en blanding af flere kloner.

Formering af særligt gode frøpartier,
f.eks. masseformering af afkom fra kontrollerede krydsninger (= »familier«), se tegning.
Udgangsmaterialet (klonerne eller familierne) holdes i »stiklingehække«, hvorfra der klippes kviste til stiklingeformeringen.

Herkomstkontrol
Kontrollen med skovfrø og -planter
Danmark har et kontrolsystem, som for de vigtigste arter skal sikre, at frø- og plantematerialet lever op til følgende krav:

• Materialet skal være af tilfredsstillende genetisk kvalitet.
• Materialet skal være ledsaget af oplysninger om proveniens og om muligt oprindelse.
• Varens egnethed skal være sikret, og certifikat udstedt for alt frø.

For de såkaldte EØF-arter skal alt frø- og plantemateriale, som handles, være kåret.
For de såkaldte OECD-arter gælder, at kåret materiale er fuldt ud omfattet af kontrollen; men ikke-kåret materiale må også anvendes.
Al import af skovfrø og -planter af de i tabellen nævnte arter skal anmeldes til herkomstkontrol.
Frøhandlere, planteskoler og plantehandlere, der omsætter herkomstpligtigt materiale, er registreringspligtige til Plantedirektoratet, hvor nærmere oplysninger kan fås på tlf.: 42 88 33 66.

Hvordan er anbefalingerne bygget op?

Hver træart er beskrevet i en kort indledende tekst. For de vigtigste træarter er der herudover vist et skema, hvor en gruppe af frøkilder med særligt gode egenskaber præsenteres og vurderes.

Træartsbeskrivelserne
Træartsbeskrivelserne skal hjælpe med to ting: Dels i valget af korrekt træart; dels med at fastslå hvilke egenskaber hos den enkelte træart, der bør lægges vægt på ved valget af plantemateriale.

Hvilke egenskaber er vi interesseret i?
For stort set alle træarter er man interesseret i faktorerne vækstkraft, vedkvalitet/ pyntegrønt (juletræer og klippegrønt) og dyrkningssikkerhed. Hidtil har man lagt mest vægt på vækstkraft; men vedkvalitet og dyrkningssikkerhed bør prioriteres mindst lige så højt. For træarter til juletræer og klippegrønt er disse egenskaber vigtigst.
Hvad der menes med vedkvalitet varierer i øvrigt fra træart til træart. Hos f.eks. rødgran er man meget interesseret i høj rumtæthed; mens man for bøg er interesseret i bl.a. stammeform og grenvinkel.
Frostresistens, specielt resistens overfor forårsfrost, er vigtig for mange træarters kultursikkerhed.

Valget afhænger af lokalitet
Valget af plantemateriale kompliceres af, at det bedste valg på én lokalitet kan være et dårligt valg på en anden. Det hænger sammen med, at de forskellige begrænsende faktorer (jordbund, forårsfrost, vinterfrost, vindslid, skadedyr) varierer fra lokalitet til lokalitet.
l nogle tilfælde er det muligt at give lokalitetsspecifikke anbefalinger; i andre må skovdyrkeren selv vurdere, om der på den givne lokalitet bør lægges speciel vægt på f.eks. frostresistens eller vækstkraft.

Skemaerne
Bedømmelsen af frøkilderne
Frøkilderne er søgt bedømt på de egenskaber, der for den enkelte træart er væsentlige, og som man kan sige noget om. Bedømmelsen er udtrykt i en karakterskala, der går fra tre minusser til tre plusser:

+++ særdeles god
++ god
+ over middel
- under middel
-- dårlig
--- særdeles dårlig

Karaktergivningen er baseret på forskellige typer information. En parentes betyder, at den pågældende karakter er usikkert ansat. Men i det hele taget gælder at bedømmelserne vil kunne ændre sig som følge af fremtidige forsøgsopgørelser.
Et blankt felt ud for en frøkilde betyder ikke, at frøkilden er middelmådig med hensyn til den pågældende egenskab. Det betyder blot, at man ikke har tilstrækkelig viden til at kunne vurdere den i forhold til andre frøkilder.

Gruppering af frøkilder
Hvis der ikke er grundlag for at skelne mellem en række frøkilder, kan de være samlet i en gruppe og behandlet under ét. Således er f.eks. nobilisbevoksninger, der alle er afkom af den kendte kåring F.240a, samlet i en gruppe.
Bevoksninger, som man ikke har specifik viden om, indgår ikke i tabellen.

Vurdering af frøforsyningen
Den potentielle frøforsyning i perioden fra 1995 til 2000 er søgt vurderet på grundlag af lagerbeholdninger og størrelsesordenen for den forventede frøsætning eller import.
Frøforsyningen karakteriseres som rigelig, middel, lille eller ingen frøforsyning.

Hvordan vælges korrekt plantemateriale?

Valg af træart
Når man står på en konkret lokalitet, som man ønsker at tilplante, skal man først og fremmest vælge en træart, der biologisk egner sig til lokaliteten, og som kan frembringe det ønskede produkt (højstammet skov, juletræer, læ, rekreation etc.).
Ved hjælp af træartsbeskrivelserne i dette hæfte kan man pejle sig ind på et valg; men det anbefales også at konsultere mere udførlig litteratur, f.eks. Henriksen (1988).

Valg af plantemateriale
Når træarten er valgt, vælges plantemateriale indenfor træarten. Ved hjælp af beskrivelsen for den pågældende træart, specielt afsnittet »valg af frøkilde« skal man stille sig selv følgende spørgsmål:

• Hvilke egenskaber er det muligt/relevant at stræbe efter?
• l hvilken rækkefølge bør jeg prioritere disse egenskaber (afhænger af lokalitet og slutprodukt)?
• Er der særlige forhold på min lokalitet, der bør tillægges vægt (jordbund, frost, tørke, vindslid etc.)?

Herkomstsystemet sikrer, at alle kårede frøkilder har været igennem en kritisk vurdering og er fundet egnede til forstlig anvendelse (se side 8).
For nogle frøkilder findes en mere specifik viden - enten fra afprøvninger eller fra praktiske erfaringer. l disse tilfælde kan foretages et mere præcist valg, og informationerne er her samlet i et skema på de følgende sider.
For de træarter der har et skema, vælger man en eller flere frøkilder med gode karakterer (plusser) for de vigtigste egenskaber. Husk at specielle anbefalinger kan være anført i bemærkningskolonnen. For de øvrige træarter foretages valget på grundlag af de generelle anbefalinger i afsnittet »valg af frøkilde«.

Bestil i god tid
Selv om frøforsyningssituationen for en given frøkilde er angivet at være i orden, er det langtfra sikkert, at den lokale planteskole kan levere netop dette plantemateriale. Hvis ikke det allerbedste plantemateriale er til rådighed, må man nøjes med det næstbedste samt lytte til lokale erfaringer.
På den anden side skal man passe på ikke blot at bruge »de forhåndenværende søms princip«, fordi man er kommet for sent ud med sine plantebestillinger. Det er derfor vigtigt at bestille sit plantemateriale i så god tid som muligt, helst allerede året før, plantningen skal finde sted.

Afslutning
Nærværende anbefalinger er samlet på grundlag af den viden og erfaring, man har i dag. Der vil imidlertid hele tiden blive gjort nye erfaringer og indsamlet ny viden, ligesom frøkilder vil udgå og nye komme til.
Det anbefales derfor også at holde sig løbende á jour med nye erfaringer og nye forsøgsresultater, bl.a. gennem Forskningscentret for Skov og Landskab's videnblade.
Endelig håber vi, at denne Skov-info fremover, f.eks. hvert 5. år vil blive ført á jour med nye kåringer og frøplantager og ny viden.

Indholdsfortegnelse, arter

Poppel, 
Bøg (Fagus sylvatica) 
Stilkeg (Quercus robur) 
Vintereg (Quercus petraea) 
Ask (Fraxinus excelsior) 
Ær (Acer pseudoplatanus) 
Rødeg (Quercus rubra)  
Rødel (Alnus glutinosa)  
Vortebirk (Betula pendula)  
Dunbirk (Betula pubescens)  
Poppel (Populus) - kun vegetativt formeret materiale  
Lærk (Larix)  
Rødgran (Picea abies)  
Sitkagran (Picea sitchensis)  
Omorikagran (Picea omorika)  
Poppel, 
Hvidgran (Picea glauca)
Douglasgran (Pseudotsuga menziesii)  
Nobilis (Abies procera)  
Nordmannsgran (Abies nordmanniana)  
Ædelgran (Abies alba)  
Grandis (Abies grandis)  
Skovfyr (Pinus sylvestris)  
Østrigsk fyr (Pinus nigra)  
Contortafyr (Pinus contorta ssp. latifolia)  
Bjergfyr (Pinus mugo og P. unciata)  
Thuja (Thuja plicata)  
Cypres (Chamaecyparis lawsoniana)  
Tsuga (Tsuga heterophylla)  

Bøg (Fagus sylvatica)

Anvendelse
Møbler, finér, parketbrædder og brænde.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Bedst egnede arealer er kuperede, lerede jorder med løs muld. Uegnede er magre jorder eller flade, stive jorder og frostudsatte arealer.
Af økonomiske årsager foretrækkes selvforyngelse frem for plantningskultur.
Kulturer er følsomme overfor forårsnattefrost. Kan skades alvorligt af musegnav.
Væsentligste skader senere hen er tørkeskader (slimflåd) og rødmarv.

Valg af frøkilde
Bøgen forekommer naturligt i det meste af Vest- og Centraleuropa og er hjemmehørende i Danmark.
Der er konstateret beskedne forskelle i vækstkraft mellem provenienser. Væsentligere for valget af frøkilde er kvalitetsegenskaber som:

• Stammeform (rethed)
• Snoet ved
• Tvegehyppighed og grenvinkel

På frostudsatte lokaliteter kan udspringstidspunkt inddrages i proveniensovervejelserne.
Danske kårede bevoksninger bør foretrækkes fremfor importeret materiale. Der findes i alt 36 kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Oldensætningen begynder ved ca. 60-års-alderen, og gode oldenår optræder ca. hvert 5.-10. år. Oldenet kan opbevares i 3-5 år, og den danske frøproduktion må derfor jævnligt suppleres med importeret frø.

Stilkeg (Quercus robur) Vintereg (Quercus petraea)

Anvendelse
Møbler, finér, parketbrædder, pæle, døre m.m.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Spænder med hensyn til jordbund, temperatur og vandforsyning over et meget vidt felt. Klarer sig på de fleste typer voksesteder - fra fugtige svære jorder til tørre sandjorder.
Kan i kulturfasen skades af forårsnattefrost og efterårsfrost. Efterstræbes af vildt.
Vedkvaliteten er stærkt afhængig af vækstvilkår og behandlingsindgreb. Vanrisdannelse er almindelig og stærkt værdiforringende.
Stammerevner kan forekomme og være ødelæggende for kvaliteten.
Mange, men mindre betydende skadevoldere (insekter og svampe). Et sygdomskompleks, kaldet »egedød«, vækker dog bekymring.

Valg af frøkilde
Stilkeg er udbredt i det meste af Europa; vintereg ikke så langt mod øst. Både stilkeg og vintereg er hjemmehørende i Danmark.
Der er betydelige proveniensforskelle inden for arterne med hensyn til vækstkraft, stammeform, grenbygning, vanrisdannelse, udspring og afmodning.
I Østdanmark, hvor målet er vedproduktion af høj kvalitet, anbefales især danske kårede bevoksninger af hollandsk eller dansk oprindelse. Til værnskovsformål i Vest- og Nordjylland anbefales lokale racer eller norsk vintereg.
Der findes i alt 86 kårede bevoksninger af stilkeg. Der er kåret 2 vinteregsbevoksninger.

Frøforsyning
Oldensætningen begynder ved ca. 40-50 års-alderen, og jævne oldenår optræder ca. hvert 2.-4. år. Oldenet kan opbevares i 1-2 år. Tidligere er over 75% af forbruget blevet dækket ved import. Denne andel er dog faldende.

Ask (Fraxinus excelsior)

Anvendelse
Møbler, finér, redskaber og parketbrædder.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Spænder vidt, hvad angår jordbund og vand. Optimal udvikling dog kun på dybgrundede, muldede, næringsrige jorder med god vandforsyning - helst vand i bevægelse.

Indfinder sig på milde lokaliteter ofte spontant.

Skades i kulturen både af forårs- og efterårsfrost. Streng vinterfrost kan medføre stammerevner.

Meget efterstræbt af hjortevildt og mus.

Træer i ældre bevoksninger får ofte sort kerne, specielt hvor der forekommer højtstående, stagnerende vand.

Valg af frøkilde
Ask er udbredt i det meste af Europa og er hjemmehørende i Danmark.
Der er ingen viden om proveniensforskelle i ask. Derfor anbefales frø fra danske kårede bevoksninger og frøplantager. Frøplantagerne forventes at give bedre kvalitet end almindelige bevoksninger. Frøplantager, der omfatter få kloner, indebærer en fare for indavl i senere generationer, hvis afkommet vokser i skov og får lov at selvforynge sig. Der findes i alt 3 frøplantager og 6 kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøsætningen begynder ved ca. 30-års-alderen med gode frøår ca. hvert 2.-3. år. Frøet kan opbevares i ca. 6-8 år. Ca. halvdelen af frøbehovet kan dækkes ved dansk materiale.

Ær (Acer pseudoplatanus)

Anvendelse
Møbler, finér og parketbrædder.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Bedste udvikling på dybgrundede, muldede, let kuperede jorder med god vandbevægelse.
Forynger sig yderst villigt og kan være til stor gene i bøgeforyngelser. Plantningskulturer ømfindtlige overfor græs.

Valg af frøkilde
Æren forekommer naturligt i store dele af Europa; dog ikke i Danmark, hvortil den er indført i 1760'erne.
Der er en meget begrænset viden om proveniensforskelle i ær.
Der anbefales frø fra danske kårede bevoksninger, da man her kender den langsigtede udvikling.

Der findes i alt 11 kårede danske bevoksninger.

Frøforsyning
Frøsætningen begynder for sluttede bevoksninger ved ca. 20-30-års-alderen. Frøsætningen er rigelig og hyppig. Frøet kan opbevares i ca. 1-2 år. Frøbehovet dækkes hovedsageligt ved dansk materiale.

Rødeg (Quercus rubra)

Anvendelse
Bundgarnspæle; i øvrigt stilkeg og vintereg klart underlegen til alle formål (skønt overlegen i vækstkraft). Grene med efterårsløv til dekorationsformål.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Trives bedst på dybgrundet randmoræne. Tåler ikke stagnerende vand.

Kulturstarten er let. Kan dog skades af frost.

Valg af frøkilde
Rødeg er naturligt hjemmehørende i det østlige Nordamerika. Den blev indført til Danmark i 1780'erne.
Der er fundet store raceforskelle med hensyn til vækstkraft, stammeform, udspring og afmodning; men vores viden er meget begrænset.
Her anbefales frø af kårede hollandske eller helst danske bevoksninger

Der findes i alt 6 danske kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Oldensætningen begynder ved ca. 40-60-års-alderen, og jævne oldenår er hyppige. Oldenet kan opbevares i ca. 2-3 år. Der høstes i dag næsten intet dansk frø.

Rødel (Alnus glutinosa)

Anvendelse
Røgeribrænde, diverse snedkerarbejder.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Foretrækker stor jordbundsfugtighed, men har i øvrigt beskedne krav til jordbunden.

Skades ikke af frost og anvendes som hjælpetræ.

Valg af frøkilde
Rødel forekommer naturligt i det meste af Europa og er hjemmehørende i Danmark.
Sydlige herkomster er uegnede, og der bør kun anvendes frø fra kårede bevoksninger af dansk oprindelse. Der findes kun en begrænset viden om proveniensforskelle indenfor dansk rødel.

Der findes 10 danske kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøsætningen starter ved 10-15-års-alderen, og gode frøår er hyppige. Frøet kan opbevares i ca. 3 år. Frøbehovet dækkes helt ved dansk materiale.

Vortebirk (Betula pendula) Dunbirk (Betula pubescens)

Anvendelse
Brænde og cellulose.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Meget små krav til jordbund og vandforsyning.

Særdeles modstandsdygtig overfor frost.

Valg af frøkilde
Både vortebirk og dunbirk findes i det meste af Europa. Begge arter er hjemmehørende i Danmark.
På fugtige, sure og tørveagtige jorder bør man vælge dunbirk; på tørre og magre sandjorder er vortebirk bedst.
Generelt anbefales frø fra danske bevoksninger eller fra Mellemsverige, dog ikke nord for en linie Göteborg/Stockholm.

Frøforsyning
Frøsætningen starter ved 10-15-års-alderen, og gode frøår er hyppige. Frøet kan opbevares i ca. 2-3 år. Frøbehovet dækkes hovedsageligt ved frø høstet i Danmark. Frøforsyningen er rigelig 1996-2000.

Poppel (Populus) – kun vegetativt formeret materiale

Anvendelse
Læ, evt. spånplader og emballage.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Forholdsvis krævende med hensyn til vand og jordbund.

Let at etablere, god vækst og kort omdrift.

Angribes af en lang række sygdomme, blandt andet bakteriekræft.
Velegnet til forkulturer, kulisser i landskabet og til hurtig etablering af skovklima, men næppe til vedproduktion.

Valg af plantemateriale
Væsentligste egenskaber er vindtålsomhed, evne til at give læ og landskabelig værdi. Derimod er vedkvalitet ikke afgørende.
Poppel dyrkes oftest klonvist, og vegetativt formerede popler skal være afprøvede og kårede, før de må plantes i skoven. Valget af plantemateriale er derfor let: l dag er kun to kloner kårede som afprøvede.

Lærk (Larix)

Anvendelse
Konstruktionstræ, spånplader, cellulose og pæle.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Stor spændvidde med hensyn til jordbund og klima. Bedst er kuperet terræn med god luft- og vandbevægelse.
Størst aktualitet som hjælpe- eller indblandingstræart.
Tørkeskader almindelige i mandshøie kulturer især af de rene arter.
Stærk vindpåvirkning i ungdommen kan føre til sabelformede og bugtede træer.
Fejes kraftigt af hjortevildt.
Lærkekræft forekommer hyppigt på europæisk lærk, men er uden betydning på japansk og hybridlærk.

Valg af frøkilde
Europæisk lærk forekommer naturligt i Alperne, Karpaterne, Sudeterne og det sydvestlige Polen. Den indførtes til Danmark i midten af 1700-tallet. Japansk lærk indførtes i 1889.
Hybridlærk er mere tilpasningsdygtig end europæisk og japansk lærk; den vokser hurtigere i ungdomsfasen og bevarer sit forspring i vækst. Europæisk lærk dyrkes på grund af lærkekræft næsten ikke i dag. Ved indblanding i løvtræ kan det dog overvejes at benytte europæisk lærk, da den sandsynligvis er velegnet til selvforyngelse.
Også indenfor arterne er der store forskelle på vækstkraft, kvalitet, udspringstidspunkt og (for europæisk lærk) kræftresistens.
For europæisk lærk anbefales dansk materiale. Der findes 4 kårede bevoksninger med europæisk lærk.
For japansk lærk anbefales kun dansk materiale, især afkom af frøplantager. Der findes 2 frøplantager og 19 kårede bevoksninger.
Hybridlærk høstes kun i frøplantager. Der findes i dag 8 frøplantager.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder for europæisk lærk ved 10-15-års-alderen og for japansk lærk ved 15-års-alderen. Gode frøår haves ca. hvert 3. år. Frøet kan opbevares i mindst 10 år. Frøforsyningen sker for al lærk næsten udelukkende ved dansk materiale.

Rødgran (Picea abies)

Anvendelse
Konstruktionstræ, emballage, spånplader og cellulose samt juletræer.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Små krav til jordbund. Trives dog ikke på de dårligste hedeflader, langs den jyske vestkyst og på stive jorder med højtstående grundvand.
Meget kultursikker, men kan skades af sen forårsnattefrost på udsatte lokaliteter.
Meget følsom overfor vind; er udsat både for stormfald og udtørring af ubeskyttede rande.

Angribes af bl.a. rodfordærver og barkbiller.

Valg af frøkilde
Rødgranen har sin naturlige udbredelse i Mellemeuropa, Skandinavien, Baltikum og Rusland. Den er ikke hjemmehørende i Danmark, men indførtes til landet i 1760'erne.
Der er fundet betydelige proveniensforskelle med hensyn til vækstkraft, vedkvalitet, juletræsegenskaber, udspringstidspunkt og sundhedstilstand.
Stor vedproduktion er en væsentlig egenskab på magre dyrkningslokaliteter; men på gode lokaliteter er især vedkvalitet (rumtæthed) vigtig. Alle steder bør sundhed imidlertid have højeste prioritet. På frostudsatte lokaliteter bør vælges materiale med relativt sent udspring.
Der bør så vidt muligt kun anvendes kårede danske frøkilder af vesteuropæisk oprindelse. Frøplantager giver det bedste plantemateriale. Der findes i alt 4 frøplantager og 37 kårede bevoksninger.

Frøforsyning:
Frøbæringen begynder ved 30-35-års-alderen. Man regner med større høst ca. hvert 10. år, men frøsætningen er meget usikker. Frøet kan opbevares i ca. 10 år. For øjeblikket dækkes behovet næsten udelukkende med dansk frø.
Stiklingeformerede planter er på markedet i beskedent omfang, men kan opformeres hurtigt.

Sitkagran (Picea sitchensis)

Anvendelse
Konstruktionstræ, spånplader, emballagetræ og cellulose samt læ.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Små krav til voksested. Tolerant overfor vind- og saltpåvirkning. Alternativ til rødgran i klit- og milde hedeområder samt på vindudsatte lokaliteter.
Nogenlunde kultursikker. Følsom overfor især efterårsfrost, men også forårs- og streng vinterfrost.
Angribes af rodfordærver; men angrebet går ikke højt op i stammen. Angribes desuden af sitkalus og jættebarkbille (micans).

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 15-25-års-alderen, og gode frø år haves hvert 3.-4. år. Frøet kan opbevares i ca. 10-15 år. For sitka af Washington-oprindelse dækkes frøbehovet udelukkende ved dansk materiale; for Queen Charlotte Island importeres stadig en del frø.

Omorikagran (Picea omorika)

Anvendelse
Juletræer.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Meget små krav til voksested - spænder fra svære, lerede jorder til mosejorder og meget magert sand.
Ret tørketålende. Tåler vindslid og saltvandsstøv.
Der er nu i omorikabevoksninger konstateret udbredte (muligvis klimatiske) skader - et skadesbillede, som ligner de såkaldte »røde rødgraner«. Væksten er endvidere meget begrænset.

Valg af frøkilde
Omorika har et meget lille udbredelsesområde på grænsen mellem Bosnien og Serbien. Den indførtes til Danmark omkring 1890.
Der er næppe store proveniensforskelle med hensyn til vækstkraft eller sundhed. Derimod synes der at være forskelle i kroneform, specielt hyppigheden af tveger, hvilket kan have betydning for juletræsudbytte. Der kan dog ikke gives nogen klare proveniensanbefalinger.
Omorika kan krydse med sitka og hvidgran, og der bør anvendes frøkilder, der er isolerede fra sitka- og hvidgranpollen.
Der findes i alt 7 danske kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 15-20-års-alderen, og gode frøår haves hvert 2.-3. år. Frøet kan opbevares i ca. 10-15 år. Der anvendes hovedsagelig dansk frø.
Frøforsyningen er rigelig 1996-2000.

Hvidgran (Picea glauca)

Anvendelse
Læ, evt. brænde og pyntegrønt.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Meget nøjsom og robust - klarer sig på såvel tørre, magre jorder med lyng som på sure mosejorder.
Tørketålende, resistent mod frost, tåler vindslid, saltvandsstøv og forurening.

Valg af frøkilde
Hvidgran har et meget stort udbredelsesområde fra Alaska tværs over Canada til Atlanterhavet. Den blev indført til Danmark omkring 1790.
Til læplantningsformål bør anvendes dansk hvidgran, der er bedre tilpasset end importeret materiale.

Frøforsyning
Frøbæringen begynderved 20-års-alderen, og gode frøår haves hvert 2.-4. år. Frøet kan opbevares i ca. 10-15 år. Der anvendes udelukkende dansk materiale.

Douglasgran (Pseudotsuga menziesii)

Anvendelse
Konstruktionstræ, snedkertræ, finér og pyntegrønt.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Små krav til jordbund og vandforsyning. Optimal udvikling på bakket moræne og ikke for kraftig jord.
l kulturfasen følsom overfor forårsfrost, efterårsfrost og vinterfrost (frosttørke), Kan også senere skades af vinterfrost (kambialskader).
Fejes af hjortevildt.
Udsat for stormfald i yngre bevoksninger. Ældre bevoksninger er stormfaste og sunde, men stammerne kan deformeres af vind på udsatte lokaliteter.
Velegnet som indblandingstræart,

Valg af frøkilde
Douglas findes naturligt langs Stillehavet fra Californien til British Columbia. Den indførtes til Danmark omkring 1850.
Der er fundet betydelige proveniensforskelle med hensyn til vækstkraft, ydre stammekvalitet og resistens overfor forårs-, efterårs- og vinterfrost samt diverse skadevoldere.
Der findes ikke en universal herkomst, der er resistent overfor alle typer frost. Valget af proveniens afhænger derfor af det fremherskende varmeklima på dyrkningslokaliteten, det vil sige tidspunkt for sidste forårsfrost henholdsvis første efterårsfrost.
Generelt anbefales danske frøkilder frem for importeret materiale. Frøplantager er karakteriseret ved god stammeform.
Der findes 4 frøplantager og 21 kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 25-30-års-alderen, og gode frøår optræder ca. hvert 5.-7. år. Frøet kan opbevares i 15 år. Ca. halvdelen af behovet dækkes af dansk høstet materiale.

Nobilis (Abies procera)

Anvendelse
Klippegrønt, juletræer og vedproduktion

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Vanskelig at etablere og langsom start, især på kompakt lerede jorder. Høj dødelighed i kulturfasen skyldes ofte forkert plantetidspunkt eller dårlig plantning.
Til pyntegrøntproduktion er de bedst egnede arealer let kuperet terræn med gode læforhold. Dårligste arealer er frostudsatte lavninger, forblæste marker, tørkeramte sandjorder, vandlidende arealer og stiv lerjord.
Meget følsom overfor vinterfrost og frosttørke og noget følsom overfor forårsfrost. Vinterfrost og tidlig efterårsfrost kan reducere klippe- og juletræsudbytte drastisk.
Som vedproducent nøjsom, sund og meget stormfast. Klipning af grønt vil oftest forringe vedkvaliteten.

Valg af frøkilde
Nobilis' naturlige udbredelsesområde er i staterne Washington og Oregon. Den indførtes til Danmark i 1880'erne.
Der er konstateret store proveniensforskelle med hensyn til klippekvalitet, klippemængde, vinterfrostresistens og hyppigheden af juletræer. Der er derimod kun fundet ubetydelige forskelle i udspringstidspunktet.
Vigtigste pyntegrøntegenskaber er i prioriteret rækkefølge:

• Tæt skudbygning
• Blå farve
• Stor grøntproduktion
• Krum til opret nålestilling

Til især juletræsproduktion er tillige vinterfrostresistens afgørende.
Klart bedst m.h.t. klippegrøntskvalitet er dansk materiale. Klippemængden er generelt god for de danske bevoksninger. På gode lokaliteter kan der være en tendens til lange grene. Kvalitetskriterierne er dog ikke uforanderlige. Til vedproduktion findes amerikanske provenienser med betydelig vækstkraft.
Der findes i alt 1 frøplantage og 52 kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved ca. 25-års-alderen, og gode frøår optræder omkring hvert 2.-3. år. Frøet kan opbevares i ca. 5 år. Der anvendes udelukkende dansk materiale.

Nordmannsgran (Abies nordmanniana)

Anvendelse
Juletræer og klippegrønt.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
De bedst egnede arealer er nordøsthælder med gode læforhold. Dårligste arealer er frostudsatte lavninger, forblæste marker, tørkeramte sandjorder, vandlidende arealer og de stiveste lerjorder.
Følsom over for vinterfrost og noget følsom over for forårsfrost (senfrost).
Angribes af lus.
Hegning nødvendig mod hjortevildt.

Valg af frøkilde
Nordmannsgran er naturligt hjemmehørende i bjergene omkring Sortehavets østlige del. Den indførtes til Danmark i 1848.

De vigtigste juletræsegenskaber er:

• Regelmæssighed
• God nålefarve og nålefylde
• Mange grene og ikke for flad skudbygning
• Jævn, stor væksthastighed, men moderat bredde

Afhængig af dyrkningslokalitet er desuden følgende fysiologiske karakterer afgørende for valg af proveniens:

• Vinterfrostresistens
• Forårsfrostresistens (udspringstidspunkt)
• Luseresistens

Generelt foretrækkes dansk materiale, som stammer fra de centrale dele af Georgien, dog forudsat at der ikke undervejs er sket en negativ selektion i frøkilderne. l danske frøkilder kan der dog være problemer med fremmedbestøvning fra almindelig ædelgran, hvilket resulterer i mindre egnede nordmannsgran-ædelgran-hybrider (især ikke-kårede bevoksninger). Der findes i alt 2 frøplantager og 7 kårede bevoksninger.
En nærstående art Abies bornmülleriana giver gode juletræsudbytter.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 30-40-års-alderen, og gode frøår optræder ca. hvert 2.-3. år. Frøet kan opbevares i mindst 3 år.
Frøforsyningen sker i dag langt overvejende ved import fra Tyrkiet, Georgien og Rusland; men danskavlet frø vinder stigende indpas.

Ædelgran (Abies alba)

Anvendelse
Konstruktionstræ, emballage, spånplader, cellulose og klippegrønt.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Ikke specifikke krav til jordbund. Kan vokse på magert sand, som stiv ler eller kalkbund.
Vanskelig at etablere og langsom starter. Velegnet til naturlig foryngelse.
Bedste udvikling i blandingsskov, navnlig med løvtræer.
l kulturfasen meget følsom overfor forårsfrost og ædelgranlus samt efterstræbt af hjortevildt.
Gradvis opløsning af midaldrende og ældre bevoksninger er almindelig - formentlig knyttet til tørkeår.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 30-40-års-alderen, og gode frøår optræder ca. hvert 2.-3. år. Frøet kan opbevares i mindst 3 år. Frøforsyningen sker alt overvejende ved import.

Grandis (Abies grandis)

Anvendelse
Emballage, spånplader, cellulose og evt. konstruktionstræ.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Ikke specifikke krav til jordbund. Kan vokse på såvel fladgrundede lerjorder som på tør bund og hede.
Kulturetablering kræver stor omhyggelighed under transport- og plantningsprocessen.
l kulturstadiet følsom over for tørke og frost.
Efterstræbt af hjortevildt.
Meget udsat for stormfald. I klitskovbruget deformeres stammen stærkt af vinden.

Valg af frøkilde
Grandis er hjemmehørende i det nordvestlige Amerika og kom til Danmark i midten af forrige århundrede.
Der er betydelige proveniensforskelle med hensyn til vækstkraft samt tørke- og frostresistens. Amerikanske kystnære provenienser fra lave højder er mere vækstkraftige, men mindre tørke- og frosttålsomme end indlandsprovenienser.
Danske frøkilder er endnu ikke afkomsbedømt, men oftest af usikker herkomst og kan være uegnede.
Indtil videre anbefales materiale som stammer fra Vancouver Island i British Columbia og fra den Olympiske Halvø og vestsiden af Cascadebjergene i det nordlige Washington. Specielt proveniensen Elwha fra den Olympiske halvø (Washington) har vist god vækst på hedelokaliteter. Proveniensen Elbe fra V. Cascade Mts. (Washington) anbefales på frostudsatte lokaliteter.
Der findes i alt 3 kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Grandis bærer stort set ikke frø i Danmark, og frøbehovet dækkes alt overvejende ved import.
Frøet kan opbevares i mindst 3 år.

Skovfyr (Pinus sylvestris)

Anvendelse
Konstruktionstræ, møbler og juletræer.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Meget nøjsom med hensyn til jordbund og vandforsyning. Vokser dog bedst på sandet moræne, og er ikke god på arealer med højtstående grundvand.
Skades ikke af frost. Velegnet som hjælpetræ og til efterbedring i frostudsatte lavninger.
Meget stormfast, men deformeres af vind.
Let og sikker at kultivere. Dårlig sundhedstilstand kan derimod gøre det sene kulturstadium kritisk.
Lang række skadevoldere (insekter og svampe) i forskellige bevoksningsstadier.

Valg af frøkilde
Skovfyr har et meget stort udbredelsesområde, hovedsagelig i Central- og Østeuropa, Skandinavien og Rusland. Den er formentlig udryddet i Danmark, men genindført allerede i 1500-tallet.
Der er betydelige proveniensforskelle med hensyn til vækstkraft, sundhed, stammeform, frost- og tørkeresistens. Dansk fyr er importeret flere steder fra og fremtræder således meget forskelligt. Proveniensvalget er svært, fordi resultatet tilsyneladende afhænger meget af lokaliteten.
Generelt skal sydlige provenienser undgås. Specielt på heden har skandinaviske provenienser vist sig meget dyrkningssikre. Der findes i alt 2 frøplantager og 8 kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder allerede ved 10-15-års- alderen. Særligt gode frøår haves ca. hvert 3. år; men der kan høstes hvert år. Frøet kan opbevares i mindst 10 år.
Langt hovedparten af behovet dækkes ved hjemligt frø.

Østrigst fyr (Pinus nigra)

Anvendelse
Konstruktionstræ og juletræer.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Meget små krav til jordbund og meget tørketålende. Anvendes i hede- og klitskovbruget.
Yderst stormfast og resistent overfor vindslid. Velegnet på forblæste bakketoppe o.lign.
Kan på meget udsatte lokaliteter skades af hård vinterfrost og efterårsfrost.
Fyrrens knop- og grentørre kan være ganske ødelæggende. God luftbevægelse, det vil sige stor planteafstand og stærk hugst, er nødvendig for at undgå alvorlige angreb.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 15-20-års-alderen, og gode frøår haves ca. hvert 4.-5. år. Frøet kan opbevares i ca. 10 år. Frøbehovet dækkes stort set ved dansk materiale, undtagen for var. pyramidalis.

Contortafyr (Pinus contorta ssp. Latifolia)

Anvendelse
Spånplader, cellulose og emballage.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Meget små krav til jordbund. Klarer sig på heder og moser, i klitter og på næringsfattige jorder med høj grundvandsstand.
Let at etablere, god ungdomsvækst og kort omdrift
Forynger sig meget let, og opvækst kan blive generende ukrudt.
Meget udsat for stormfald. Skades af hård vinterfrost. Angribes af fyrrevikler.

Valg af frøkilde
Contortafyrrens udbredelsesområde strækker sig over store dele af Nordvestamerika. Den blev indført til Danmark i 1890'erne.
Contortafyr opdeles i flere underarter. Pinus contorta ssp. contorta er generelt mest vækstkraftig og den hidtil mest anvendte i Danmark. Omvendt har ssp. latifolia en langt bedre stammeform og grenudvikling og reagerer bedre formmæssigt på fyrreviklerangreb end ssp. contorta.
Der er nu konstateret omfattende klimatiske skader, dårlig stabilitet og angreb af fyrrevikler i bevoksninger af ssp. contorta, og man bør i dag alene holde sig til herkomster af ssp. latifolia. Mere specifikt anbefales provenienser fra det centrale British Columbia og Alberta mellem 54 og 56° N eller afkom af danske bevoksninger herfra.
Der findes 2 kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 15-20-års-alderen, og gode frøår haves ca. hvert 2.-3. år. Frøet kan opbevares i ca. 10 år. Behovet dækkes alt overvejende med dansk frø.

Bjergfyr (Pinus mugo og P. unciata)

Anvendelse
Fyringsflis, spånplader og pyntegrønt.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Yderst nøjsom. Kan vokse på lynghede, sure moser og stenede lokaliteter uden overjord.
Vindtålsom og frostresistent - anvendes som hjælpetræ.
Generelt dårlig sundhedstilstand og kort levetid.

Valg af frøkilde
Bjergfyrren er udbredt i de mellem- og sydeuropæiske bjerge. Deri indførtes til Danmark i 1798.
Bjergfyr består af flere arter, hvoraf de vigtigste i Danmark er fransk bjergfyr, også kaldet énstammet bjergfyr (Pinus uncinata, tidligere Pinus mugo var. rostrata) og almindelig bjergfyr (Pinus mugo var. rotundata).
Almindelig bjergfyr er uanvendelig som vedproducent, men finder anvendelse til pyntegrønt.
Den eksisterende viden om proveniensforskelle indenfor underarterne er meget sparsom, og man bør fortrinsvis anvende dansk materiale.
Der findes 1 frøplantage med fransk bjergfyr (FP605).

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 10-15-års-alderen, og gode frøår er hyppige. Frøet kan opbevares i ca. 5-10 år. Frøbehovet dækkes for begge arter med dansk materiale.

Thuja (Thuja plicata)

Anvendelse
Bygningssnedkerier, hegnspæle og pyntegrønt.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Klarer sig især godt på flade, stive lerjorder.
Kan skades af forårsnattefrost og streng vinterfrost.
Ret stormfast.
Angribes i planteskolefasen af thujaens skivesvamp.

Valg af frøkilde
Thuja hører hjemme i Nordvestamerika og indførtes til Danmark ca. 1855.
Der er ingen viden om proveniensforskelle. Danske kårede bevoksninger anbefales.
Der findes 5 danske kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 15-års-alderen, og gode frøår er hyppige. Frøet kan opbevares i ca. 3 år. Der anvendes udelukkende dansk materiale.

Cypres (Chamaecyparis lawsoniana)

Anvendelse
Vedproduktion og pyntegrønt.

Krav til voksested/begrænsende faktorer
Vokser godt på stift ler.
Frostfølsom i kulturfasen.
Ikke specielt stormfast.

Valg af frøkilde
Cypres kommer fra det vestlige Nordamerika og blev indført til Danmark omkring 1858.
Der er ingen viden om proveniensforskelle. Danske kårede bevoksninger anbefales.
Der findes 7 danske kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 7-15-års-alderen, og gode frøår er hyppige. Frøet kan opbevares i ca. 3 år. Der anvendes udelukkende dansk materiale.

Tsuga (Tsuga heterophylla)

Anvendelse
Konstruktionstræ, emballage og cellulose.
Krav til voksested/begrænsende faktorer
Meget nøjsom og fleksibel med hensyn til jordbundsforhold; kræver dog en vis jordbundsfugtighed.
Selvforynger sig let.
Særdeles stormfast. Ikke specielt frosttålsom.

Valg af frøkilde
Tsuga hører hjemme i Nordvestamerika og indførtes til Danmark i 1850'erne.
Der er ingen viden om proveniensforskelle. Danske kårede bevoksninger anbefales.
Der findes 6 kårede bevoksninger.

Frøforsyning
Frøbæringen begynder ved 25-30-års-alderen, og gode frøår haves hvert 2.-5. år. Frøet kan opbevares i ca. 3 år. Der anvendes udelukkende importeret materiale.

Ordliste

Afkomsforsøg: Afprøvning af enkelttræafkom; det vil sige af frø og planter, som stammer fra samme træ (samme mor).

Afmodning: Når væksten om efteråret er afsluttet, forvedder skud, og der dannes knopper og bark, hvorved skuddet bliver i stand til at overvintre uden at skades af frost.

Efterårsfrostresistens: Evne til at tåle frost tidligt om efteråret. Afhænger af tidlig afmodning af skud og knopper.

Forårsfrost: Kaldes også »forårsnattefrost« eller »senfrost«. Frost i maj-juni efter knopbrydning, hvorved de nye skud skades.

Forårsfrostresistens: Evne til at tåle sen forårsfrost. Afhænger først og fremmest af sent udspring.

Fremavl: Produktion af frø eller andet genetisk materiale til fremstilling af planter til brug i skovene eller det åbne land.

Frosttørke: På en vinterdag, hvor solen varmer, vil nåletræer begynde at fordampe vand. Er jorden samtidig frossen kan rødderne ikke kompensere for vandtabet, og træerne kan få tørkeskader.

Frøavlsbevoksning: Udvalgt bevoksning eller anlagt plantning, der forventes at producere frø af særligt lovende materiale, f.eks. eftertragtede frøkilder.

Frøplantage: Anlægges for at producere forædlet frø og indeholder materiale af udvalgte træer, der på deres voksested klart udmærker sig i forhold til gennemsnittet.

Gen: Den grundlæggende enhed i arven. Fysisk bærer af arvelige egenskaber, som overføres fra forældre til afkom under den reproduktive proces.

Generativ formering: Hos planter foregår den generative formering (kønnet formering) som regel ved sporer eller frø og er karakteriseret ved kønsprocesser, der bl.a. omfatter befrugtning. Kønnet formering resulterer i individer, der er genetisk forskellige (se også »vegetativ formering«).

Herkomst: Det geografiske sted, hvor frøet er høstet = proveniens.

Hjælpetræ: Træart, som beskytter en hovedtræart mod f.eks. frost eller ukrudt. Indbringes hjælpetræet forud for plantning af hovedtræarten, kaldes den for forkultur; indbringes hjælpetræet samtidig med, kaldes den ammetræ.

Indavlsdepression: Nedsat livskraft i forbindelse med indavl; som regel på grund af ophobning af skadelige recessive (ikke-dominante) gener.

Klon: Et antal podninger eller stiklinger fra samme træ.

Kvalitet: De væsentligste kriterier for vedkvalitet varierer fra træart til træart. Det kan være rethed, regelmæssighed, finkvistethed, rumtæthed, tvegehyppighed m.m.

Kåret bevoksning: Bevoksning, der er godkendt til frøavl alene ud fra kendskab til dens historie og udseende. Der har således ikke nødvendigvis fundet

nogen afprøvning sted.

Oprindelse: Hermed forstås det sted, hvorfra materialet oprindeligt stammer.

Overlevelse: Her tænkes på overlevelse i de første år af kulturens liv. Overlevelse afhænger af tørkeresistens, frostresistens, vækstkraft m.m.

Plustræer: Træer, der på voksestedet klart udmærker sig i forhold til gennemsnittet.

Proveniens: Det geografiske sted, hvor frøet er høstet = herkomst.

Rumtæthed: Veddets relative tørstofindhold (i procent).

»Røde rødgraner«: Et sygdomskompleks, der viser sig ved en gradvis hendøen af midaldrende og ældre bevoksninger, startende i udsatte rande. Årsagssammenhængene er ikke helt klarlagte; men drejer sig blandt andet om manglende klimatisk tilpasning og er dermed stærkt proveniensafhængig.

Sundhed: Her tænkes først og fremmest på sundhedsudviklingen på lang sigt i en bevoksnings liv. Svigtende sundhed kan især skyldes manglende klimatisk tilpasning samt biologiske skadevoldere.

Tvegehyppighed: Andelen af træer med tvedelt stamme.

Vegetativ formering: Ved vegetativ formering (ukønnet formering) dannes formeringsorganerne ved almindelige vegetative celledelinger. Der indgår ikke kønsprocesser, og de nye individer bliver i genetisk henseende fuldkommen identiske med moderindividet (se også generativ formering).

Litteratur

Henriksen, H.A. (1988): Skoven og dens dyrkning. Dansk Skovforening. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. 664 pp.

Larsen, J. B. (1983): Danske skovtræer: Raceforhold, frøforsyning og proveniensvalg. D.S.T, 68, 1. hefte, pip. 1 -100.

Møller, C.M. (1965): Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dans